Vi møder Pi i børnehaven, hvor hun får beskeden om, at hun snart starte i forårs-SFO. Men Pi glæder sig ikke for hun ved ikke, hvad SFO er for noget. Pi vil ikke starte i SFO. Men Pi elsker at lære nyt, og med hjælp fra de voksne, gode legekammerater samt Mor og Far bliver hun klar til at tage det store spring til forårs-SFO. Kernen i fortællingen er den sidste tid i børnehaven.

I denne bog tager Pi springet fra at være børnehavebarn til at være forårsbarn i SFO'en. Det er et kæmpe spring. Hun oplever mange nye ting på en gang; Hun får nye venner, møder nye voksne, og hun lærer nye regler at kende. Pi elsker at lære nyt, men det kræver også meget energi. Rigtig meget energi. Fortællingen fokuserer på den første tid i tidlig SFO. 

Skolen er ikke helt nem at finde ud af, synes Pi. I skolen har bogstaverne lyde, mens klokken både ringer ud og ind med den samme lyd. Der er heller ikke altid en voksen til at hjælpe i frikvarteret. Med hjælp fra gode venner, voksne, Mor og Far får Pi styr på, hvad det vil sige at være et skolebarn. Det centrale i fortællingen er alt det, som er sjovt, dumt og anderledes ved at gå i skole.

Lykkesmed handler om jeg-fortælleren, der en nat bliver vækket af en dødsangst, der bryder løs fra et sort indre. Dette bliver begyndelsen på et indre oprydningsarbejde og bearbejdelsen af en traumatisk fødselshistorie.

Historien er en menneskelig grundfortælling om, hvordan en kvinde gennemgår en personlig udvikling efter en traumatisk oplevelse. Hun står midt i sin livskrise, går ind i den - helt ind til kernen af den og kommer styrket ud på den anden side.